Min store passion og lidenskab er at arbejde med mennesker og være med til at øge menneskers potentiale og livskvalitet. Derfor har jeg valgt et hverv som psykoterapeut og coach og har over 1000 individuelle sessioner med i bagagen, i form af terapi, coaching, herunder karrierecoaching og stresscoaching. Derudover er det blevet til en række undervisningsforløb indenfor personlig udvikling og kommunikation.
Hvorfor er der så mange relationer der går opløses og går tabt?
Hvorfor er det så svært at kommunikere?
Hvorfor er der så mange, som har manglende forståelse for og accept af andres oplevelse af verden?
Jeg er meget inspireret af Buddhisme, Mindfulness og vores danske filosof Søren Kirkegaard. Jeg øver mig på at være bevidst til stede i mit liv og på at undlade at dømme og vurdere. Jeg har altid interesseret mig meget for personlig udvikling og kommunikation, så ud over min teoretiske baggrund som terapeut og en bachelor i to sprog, har jeg altid været nysgerrig på at udvikle mig og søge ny viden indenfor de områder som jeg brænder for. Det er blevet til en del kurser i årenes løb, og de vigtigste vil jeg nævne her:
www.dhamma.org Vipassana retreat – 10 dages silent retreat og 100 timers Mindfulness meditation
www.anthonyrobbins.com Anthony Robbins seminar i London – Unleash The Power Within – 4 dages NLP træning og personlig udvikling med verdens førende coach (herunder firewalking)
www.silvalifesystem.dk Silva Metoden – et genial kursus i mental træning, meditation og visualisering, som jeg har gentaget over 3 gange siden 1992
www.intelligentheart.dk Det intelligent hjerte – Frigørelse gennem nærvær og kærlighed til indre sandhed
www.quantumseminars.dk Meditationsforløb v/Svend Trier
Jeg er certificeret i tre forskellige person profil analyser, som jeg bruger i forbindelse med rekruttering, outplacement og karrierecoaching:
- OPQ 32 – fra SHL
- Thomas International
- Master Management
I 1996 tog jeg til Indonesien med min rygsæk, mit dykkergrej og Lonely Planet for at dykke og rejse rundt på egen hånd i 3 måneder. Jeg forelskede mig i Bali og fik et job indenfor salg og marketing og sidenhen som Destinationschef for et dansk rejsebureau. To år senere rejste jeg hjem, beriget af oplevelser og indtryk.
Min erhvervsmæssige karriere har sidenhen ført mig rundt i konsulentverdenen, hvor jeg primært har beskæftiget mig med:
-
Salg af forsikringer og pensioner
-
Karriererådgivning og coaching af specialister og mellemledere
-
Rekruttering og search af specialister og mellemledere
- Outplacement af grupper og individer
I 2008 blev jeg selvstændig og etablerede Clearness, hvor jeg arbejder indenfor:
- Undervisning og coaching på engelsk, herunder mål-, værdi-, og kompetenceafklaring, personlig branding, marketing plan, kommunikation i ansøgning og CV samt interviewtræning i form af rollespil.
Derudover beskæfter jeg mig med:
- Mindfulness og meditation
- Stresscoaching
- Outplacement- og karriererådgivningsforløb
- Terapi og coaching
- Foredrag og undervisning
Derudover er jeg tilknyttet på Københavns Kommune, hvor jeg coacher sygedagpengemodtagere, som er sygemeldte pga. stress, depression, OCD eller er sygemeldte med en arbejdsskade.